Skrivefestivalen
Danmarks første skrivefestival
Kom til Danmarks første skrivefestival den 16. – 17. november 2024 på Godsbanen i Aarhus. Festivalen inviterer alle, der elsker ord, sprog og litteratur, til to dage med spændende forfattersamtaler, debatter og skriveworkshops.
Oplev i løbet af to intense dage indslag fra forfattere, journalister og skriveundervisere, der deler deres erfaringer med alt fra research, karakterudvikling og skriveprocesser til taleskrivning og arbejdet med noveller, graphic novels og romaner. Skrivefestivalen inviterer også til pop-up poesi, dagbøger og drinks, live tekstkritik på Skrivekunstskolen og meget mere.
Skriver du? Så meld dig til en festivalens skriveworkshops, hvor du kan eksperimentere, få inspiration og tilegne dig nye skriveredskaber. Prøv for eksempel kræfter med at skrive digte, lær at bringe steder og landskaber til live, eller giv dig i kast med at genskrive myter.
Skrivefestivalen er for alle – ikke kun for dem, der skriver!
Du kan finde det fulde program her og link til de enkelte arrangementer.
Download programmet som pdf her
Festivalen er arrangeret af Aarhus Litteraturcenter og er en del af Aarhus Levende Litteraturby.
Festivalen er støttet af Aarhus Kommune, Politiken-Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond og Statens Kunstfond.