For at blive bedre til at skrive. Vi kommer i skrivegruppen for at få kritik. Vi bliver også bedre læsere. Vi kommer i skrivegruppen for at give kritik. Når vi giver kritik på andres tekster, bliver vi også bedre til at se kritisk på vores egne tekster. Det hænger sammen med, at vi øger vores bevidsthed om det at skrive, og om hvad litteratur er. Vi bliver klogere på, hvordan en tekst virker og ikke virker. Vi kan se et potentiale i en tekst, og vi kan give et bud på, hvordan dette potentiale udfries.

Når vi bliver bedre til at give kritik, bliver vi også bedre til at tage imod den. Vi sætter pris på, at andre låner deres opmærksomhed til vores tekst, og vi lytter til dem. Det gør vi, fordi vi har lært, at vi ofte ser os blinde på vores egne tekster. Derfor er vi åbne over for alt, hvad der bliver sagt, uden at glemme, at vi ikke nødvendigvis behøver at følge den kritik, som vi får.

Vi respekterer hinanden. Derfor kan vi have en ærlig kritiksituation. Vi roser teksterne, når det er fortjent, men vi skamroser ikke. Vi kan ikke bruge ros til særlig meget. Den konstruktive kritik er mere udbytterig. Den kan vi bruge i tekstarbejdet og måske komme steder hen, vi ikke vidste fandtes – eller ikke vidste var i os. At skrive er også at gå på opdagelse.