Systime
Besøg hjemmesiden.
Systime er det førende forlag i Danmark og i Europa, når det gælder digitale udgivelser til undervisning. På deres webshop ligger et arsenal af flere hundrede bøger, iBøger og eBøger, som retter sig mod grundskolen, ungdomsuddannelserne, den almene voksenuddannelse, erhvervsuddannelserne samt professionsuddannelserne. De benytter sig også af undervisningswebsites og arbejder løbende på at udvikle nye digitale platforme til undervisning. Forlaget tilbyder derudover forskellige kurser og foredrag for elever, ligesom de også har en bred vifte af fagkurser for undervisere, som ønsker at bygge videre på deres faglighed. Årligt afholdes en lærings- og undervisningskonference både i Aarhus og København som har til formål at opdatere lærere, ledere og forskere i Danmark på pædagogik, didaktik og læringskultur.