Elsebeth Egholm og en klat smør

Ved Cafe Sidewalk en onsdag formiddag i novemberkulden sidder vores udsendte klar til interview med den lokale krimiforfatter Elsebeth Egholm til en lille snak omkring Aarhus som by og som kulturhovedstad 2017. Folk er så småt begyndt at finde ønskesedlerne frem, og selvom klokken kun er 11, summer Aarhus gågade allerede af liv og aktivitet. På broen ved Magasin står de vanlige aktivister og standser folk, og ved åen er café ejere i færd med at stille skilte op. Rundt om hjørnet ved Cross Cafe dukker Elsebeth Egholm op, pakket godt ind for kulden og med lidt shopping under armen. Efter at have bestilt en omgang te, går vi i gang med interviewet.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Dicte og Aarhus
Forfatteren har selv valgt stedet Cafe Sidewalk som miljø for interviewet, hvilket vi spørger ind til. Hun svarer, at hele hendes krimikarriere med Dicte startede nede ved åen ved en cafe, hvor Dicte og hendes veninder finder barnet. Personligt har Egholm siddet til mange møder, samtaler og snakke i det bagerste af cafeen, så hun kender stedet rigtig godt. Vi sidder samme sted, som Dicte i den første bog Skjulte Fejl og Mangler kunne have siddet.

Området vi befinder os i er som beskrevet tæt på både åen, Magasin og den centrale midtby. Et sted med meget aktivitet, travlhed og ikke mindst et knudepunkt for mange af midtbyens små sidegader. I Egholms værker arbejder Dicte på Frederiksgade, og handlingen inddrager derfor ofte dette sted som kulisse for fortællingen. Egholm fastslår dog, at Aarhus som kulisse for handlingen er netop kun det; en kulisse. For selvom hendes værker er direkte knyttet til byen igennem genkendelige miljøer og kendte gadenavne fra byen, kunne selve handlingen lige så godt foregå i en hvilket som helst anden by.

En by med muligheder
Aarhus har dog sine særlige fordele, og idet selve byen ikke er så stor, er den korte afstand dejlig at arbejde med, alt efter hvad man har lyst til at foretage sig. Skov, strand, havn, ghetto, midtby, kultur – det hele er indenfor tæt rækkevidde i de mange forstæder, der omkranser selve Aarhus by, og det er noget, Egholm synes er særlig karakteristisk for Aarhus. Alt er inden for rækkevidde. For hende kommer inspirationen derfor mest, når hun er ude og opleve de mange forskellige miljøer, hvorefter hun tager hjem til sig selv og skriver sine indtryk og ideer ned.

“Aarhus er et smørhul”

Idet Egholm er født og opvokset i byen, bliver Aarhus som kulisse for værkerne om Dicte ligeledes et eksempel på hendes stedsikkerhed, og derfor et tilgængeligt udgangspunktet for sine værker. Hun forsøger derfor også i sine værker at opsøge nogle steder, som folk normalt ikke hører så meget om, og inddrage dem i sine værker. Dette er med til at kaste et andet lys over Aarhus, og få læseren til at opleve facetter af byen, som normalt ikke bliver set eller besøgt. Feks. I forbindelse med Gellerup udtaler hun, at hun i sine værker går ind i ghettoen, ned langs blokkene, og i sin beskrivelse forstærker sine indtryk for at gøre stedet mere karakteristisk, mere barsk.

Men:”Aarhus er et smørhul”, udtaler hun smilende. ”uanset hvad folk render rundt og tænker om byen, så er den meget tilbagelænet og tryg.” Med sine krimier viser Egholm derfor et anderledes Aarhus – et Aarhus der trods sit smørhul er en by, hvor der lurer ting under overfladen.

Refleksion over sig selv og Aarhus
Som sådan placerer Egholm sig ikke som en direkte Aarhus-forfatter. For det første forsøger hun i sine værker at undgå enhver form for intern jargon, idet hun ønsker et bredt publikum og en bred identifikation. Hvis sproget, stilen og stemningen bliver for stærkt præget af at være forankret i Aarhus, kan det forstyrre læserens identificering og indlevelse i værket. For det andet ser hun lidt skeptisk på hele Aarhus-forherligelsen. Mange aarhusianere synes Aarhus er den mest fantastiske by – verdens navle – hvorimod Egholm mere ser Aarhus som en by med mange muligheder, men stadig en anelse provinsiel i hele selvforherligelsen. For det tredje har hun sit forlag og hele sit forfatterskab i København.

Vi spørger i den forbindelse, om det ikke kunne være rart at have sit forlag tættere på? Aarhus er som udgivelses by vokset en del, og forlaget Modtryk tilbyder blandt andet en stærk krimigenre udgivelse. Egholm udtaler til dette, at hun er meget tilfreds med sit forlag ved Politikkens Forlag, og at hun ikke regner med at ændre på dette: ”Selvom en spontan kop kaffe på Modtryk sådan en torsdag eftermiddag kunne være meget hyggelig,” siger hun henkastet og krammer sin kop te.

Aarhus som inspiration
På samme måde er det derfor ikke kun aarhusianere, hun skriver til i sine værker. Både med sproget og karaktererne stiler hun mod en neutral skildring, for på den måde ikke at sætte sine værker for meget i bås. Aarhus er en kulisse – ikke en stemning. Som respons til sine værker om Dicte og Aarhus som central del af handlingen, har der været en del genkendelsesglæde, der har øget indlevelsesaspektet i bøgerne, for de aarhusianere der kender byen.

“Hvis Aarhus formår at brede kulturen og gøre den mangfoldig, så ville det være mere tænkeligt, at den ville blive husket som en kulturby, der gjorde en forskel.”

Der er desuden også genkendelsesglæde fra den gennemstrøm af mennesker, der findes i Aarhus i forbindelse med universitetet – selvom folk ikke bor i Aarhus, har de måske studeret der, og kender derfor byen fra den tid. Dette vækker udover genkendelse også en vis form for nostalgisk tilbageblik, som ligeledes giver en dimension til læsningen. Egholm kunne i det hele taget godt forestille sig at skrive en ny bog, der behandler hele studiemiljøet og den yngre generation, idet der er så meget aktivitet, liv og udskiftende personligheder – inspirationen er uendelig, og at være krimiforfatter i Danmarks største studieby skal helst sikkert kunne afføde både dramatiske og eftertænksomme plots.

Aarhus Kulturhovedstad 2017
I forbindelse med Godsbanen som det nye kulturelle centrum i byen, har Aarhus fået sig et litteraturcenter, med særlig fokus på udbredelse af litteratur. Litteraturcentret tilbyder både sparringsgrupper, oplæsninger, lancering af nye talenter og i det hele taget arrangementer henvendt til den litteraturelskende aarhusianer.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Egholm indrømmer, at det er noget hun har hørt om, men ikke har undersøgt nærmere. Til hele aspektet med sparringsgrupper udtaler hun, at det uden tvivl kun kan være gavnligt, og at hun vil kigge nærmere på de forskellige opslag, men at hun som forfatter er en enspænder, der sidder hjemme og skriver sine værker. Til gengæld, i lyset af Aarhus som kulturhovedstad 2017, ville hun helt sikkert deltage i arrangementer, der kunne sprede kulturen ud til andre områder af byen.

Hun mener om hele projektet, at hvis Aarhus skal markere sig som en stærk kulturby, så skal den søge udad og hvile i sig selv. En måde man kunne bruge kulturprisen på er, at tage kulturen ud af byen – inddrage skoler, fritidshjem, plejehjem, psykiatriske centrer rundt omkring i forstæderne og tage kulturen med derud til grupper, der normalt ikke indgår så meget i hele kulturbølgen. Hvis Aarhus formår at brede kulturen og gøre den mangfoldig, så ville det være mere tænkeligt, at den ville blive husket som en kulturby, der gjorde en forskel. ”for hvilke kulturbyer kan vi huske fra før i tiden?”

Krimi og kultur
Vi spurgte i den forbindelse ind til filmatiseringen af Dicte, og Egholm tror, at serien bestemt vil harmonere med udnævnelsen, men at den til den tid nok vil være old news. Til gengæld var hun ikke i tvivl om, at Aarhus ville blive sat mere markant på landkortet, og at det var en mulighed, som byen kunne udnytte i forhold til genkendelsesaspektet.

I forbindelse med kultur og litteraturen er Egholm med i en lille læsergruppe, der mødes til en snak om klassiske værker. Dette er et dejligt pusterum fra industri, teknik, markedsføring og arbejde, og Egholm er selv meget begejstret for dette arrangement ”Det er noget jeg helt sikkert vil opfordre alle til!” Udover læsegruppen deltager hun ikke i andre arrangementer, men i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017 ligger hun ikke skjul på, at hele udnævnelsen og eventet sagtens kunne finde på at optræde i det værk, hun til den tid vil sidde og arbejde med: ”Jeg spytter jo en bog ud ca. en gang om året, og jeg kunne helt sikkert godt finde på at bruge kulturudnævnelsen, som en del af det jeg kommer til at sidde med.”

På den måde sætter Elsebeth Egholm byen og Aarhus Kulturhovedstad 2017 i relief under sit eget forfatterskab, og som bagmand til en ny krimi tv-serie, skal hendes kommende værker og engagement på den litterære scene nok blive bemærket.