Johs Thorst

E-mail: johsthorst@gmail.com

Johs Thorst har gået på Gladiators Forfatterskole 2016-2017 og læser i dag op af sine poetiske tekster på Aarhus Ø, langs kajer, bassiner, pierer og i p-kældre.

Han er desuden aktiv i styregruppen for Dansk Forfatterforenings Aarhus-gruppe og arrangør ved litterære arrangementer: Den litterære frisørsalon, Musik- og Poesiværksted samt talks og oplæsninger under LiteratureXchange.

Udgivelser: 

Erfaringer fra et familieværksted, 2000: Om erfaringsopsamling. Med Jan Fog.

Vejen til Ø, Forlaget Mælkebøtten 2021: Personlige digte om at bryde op og finde nye veje. Fra heltidsaktivist til ubestikkelig embedsmand, til senior og ambitionen om at kante sit livs poesi. Digtene er skrevet undervejs til og på Aarhus Ø, hvor folk fra hele landet, hele verden har slået sig ned, ser hinanden an og øver omgang.

Højt til Himlen, Forlaget Mælkebøtten 2022: To måneder på landevejen med hestevogn og Danseteatret NordenFra. Poetiske tekster om dansere, musikere og andre aktører. Sammen med Gitte Kielberg og Elisabeth Groot.

Stedsans – stemmer fra Ø, Forlaget Mælkebøtten 2024: Stedsans forstås  her som nærvær, opmærksomhed og følelser for og på bydelen Ø, midt i Aarhus, og Danmarks største containerhavn med daglige besøg fra hele verden. Digtene er nedslag i verden under forandring. Og stemmerne er mange: Kæmpe skibe fra Kina, US-army ruller tanks i land, den nye Samsøfærge med Midgårdsormen malet som en kinesisk drage, der taler til os – og med sig selv.

HVOR KOM VI FRA, 2024: En antologi for ny dansk litteratur. Med bidrag fra 45 aarhusianske forfattere og otte billedkunstnere er denne antologi tidsskriftet uDkAnts hidtil mest omfattende særudgivelse.

Foto: Birgit Balslev.