Workshop: Rasmus Daugbjerg – Genskrivning af myter
Lørdag 16. november 20248000, Aarhus C
Eventyr, myter og sagn er et skatkammer af inspiration. Man kan låne fra dem, lade sig inspirere og skrive sine egne tekster med myterne som fundament. De er ikke kun urfortællinger, der har formet vores verden, men også historier, vi kan tilpasse og bruge til at beskrive nutiden og den verden, vi lever i.
Kom til skriveworkshop med forfatter Rasmus Daubjerg, og prøv kræfter med at genskrive myter. I sin seneste roman Trold nyfortolker Rasmus Daubjerg myten som genre. Han giver ikke blot trolden nyt liv som en litterær figur, men indskriver den også i klimadebatten og en nutidig kontekst.
Er du forfatter eller skrivende, der ønsker inspiration til din skrivning og nye værktøjer til dit litterære virke, så er Skrivefestivalens workshops noget for dig.
Arrangementet er en del af Skrivefestivalen, der inviterer alle, der elsker ord, sprog og litteratur, til to dage med spændende forfattersamtaler, debatter og skriveworkshops. Se festivalens fulde program her.
Billetter:
Køb en billet til workshoppen her
Foto: Lea Meilandt