Tekstfabrikken
Fredag 11. oktober 2013Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Skrivekunstskolen åbner op for Tekstfabrikken: en showcase af tekstproduktion og kreativ skriveproces
Som en del af Åben Hus arrangementet GODSBANEN INSIGHTOUT åbner Skrivekunstskolen dørene op. Elever og underviser, Christian Djurhuus, etablerer en tekstfabrik i Vogn 1, hvor alle er inviteret til at tage del i tekstproduktionen.
I Tekstfabrikken sker tekstproduktion på samlebånd mellem opstillede skrivemaskiner, og Skrivekunstskolens elever producerer tekster på samlebåndsmanér. Fire skrivemaskiner betjenes af eleverne, der skriver på den samme tekst. Teksten går på omgang, og når teksten har været gennem alle stationer, læses den højt på en femte station, hvorefter den hænges op på en dertil indrettet væg. En sjette station går ud på at fodre de skrivende med ord fra ordbogen, som en intervention i skriveprocessen. Alle tekster bliver således produkter af et kollektivt arbejde og besøgende er velkomne til at læse og skrive med.
Alt imens dette sker, kan besøgende kigge forbi, læse tekster og måske overtage en af skrivemaskinerne, ligesom det også er muligt at spørge ind til, hvad Skrivekunstskolen er for noget.
Læs hele programmet for GODSBANEN INSIGHTOUT HER