Salon Madam Nielsen

Torsdag 15. oktober 2015
Kl. 19:30
Entré: 195 kr.
Arrangør: Aarhus Teater
Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C

I foråret 2013 slog Madame Nielsen dørene op til sin Salon Madame Nielsen i sit hjem i Paris’ 10. arrondissement.

Fra sin himmelske seng underholdt hun gæsterne med sange, reciterede digte og causerede over tidens brændende temaer. I løbet af sommeren blev Madames månedlige salon en kult-begivenhed blandt pariserne, og nu har Madame besluttet at bringe salonen på en Tour de Europa.

Ledsaget af sin pianist og spilledåse-artist Sailor Toldam vil hun over tre dage afholde sin salon i et af de mindre lokaler på Aarhus Teater. Her vil hun modtage de århusianske feinschmeckere, som over et glas vin og en lille let anretning, vil kunne være i hendes selskab. Der inviteres desuden hver aften en prominent kvindelig gæst, med hvem hun vil diskutere verdens feminine fremtid.

Bestil billetten her.