Rum der forkynder/LitXtalks: Glenn Bech, Kaspar Bonnén & Rebecca Bach Lauritsen

Tirsdag 31. august 2021
Kl. 16:00
Entré: 80 kr., 50 kr. for studerende
Arrangør: LiteratureXchange, Aarhus Festuge og Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke
Frue Kirkeplads 3
8000 Aarhus C
I samarbejde med LiteratureXchange præsenterer Festugen LitXtalks:
a
Seks danske forfattere indtager over to aftener Vor Frue Kirke og gør dig klogere på alt fra køn til økonomi under mottoet “Litteratur værd at sprede”.
Inspireret af det verdenskendte TEDtalk-­format kan du under Festugen opleve LitXtalks, hvor de seks danske forfat­tere gør os klogere på FN’s 3. verdensmål, ‘Sundhed og trivsel’, gennem hver deres seks minutter lange tale. I talerne vil forfatterne kredse om litterære værker, som har haft betydning enten for forfatterens eget liv eller det samfund og den verden, vi lever i. Efter arrangementerne inviteres publikum til at medvirke i en samtale mellem forfatterne.
a
Tirsdag 31. august kan du møde følgende tre forfattere:
Glenn Bech: Køn og krop
Glenn Bech forholder sig til, hvad det vil sige at ’have’ et køn, og hvordan vores køn har betydning for vores muligheder i livet. Hør hans tale, der blandt andet handler om, hvordan mennesker, der ikke finder sig til rette i de klassiske kønsstrukturer og ­kasser, behandles.
a
Kaspar Bonnén: Psykisk sårbarhed
Kasper Bonnéns tale handler om, hvad man stiller op, hvis ens succes udebliver, eller robustheden viser sig at slå revner, når man lever i en verden, der hylder robusthed og succes.
a
Rebecca Bach Lauritsen: Sociale medier
Rebecca Bach Lauritsen har i sin tale fokus på den omsiggribende mistrivsel, der er blandt særligt unge som følge af et større og større brug af sociale medier. Hvad betyder det for den enkelte, når vi hele tiden skal være på, ses og præstere?
a
Du kan købe billetter her.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og FO Aarhus.