Prosadigtere læser op
Tirsdag 8. oktober 20138230 Åby
Eske K. Mathiesen, Carsten René Nielsen og Louis Jensen er tre af Danmarks bedste prosadigtere, og de indtager scenen i Litteraturstedet på Åby Bibliotek og læser op. Det sker i forbindelse med, at der i oktober måned etableres en udstilling i LitteraturStedet, hvor de tre forfatteres værker præsenteres.
Aarhusforfatteren Louis Jensen var oprindelig arkitekt, men er mest kendt for sine mange fantastiske og finurlige børnebøger og ikke mindst for de firkantede historier. Louis Jensen har også skrevet digte og romaner, og i forfatterskabets første år var det især digte. Louis Jensen debuterede tilbage i 1980.
Eske K. Mathiesen er uddannet folkemindeforsker og har siden debuten i 1973 skrevet over 20 digtsamlinger, hvor enkelhed og sproglig ligefremhed er karakteristisk. Eske K. Mathiesen digtning består endvidere af lyriske gendigtninger, historier, eventyr, essays samt udgivelser om folkeminder.
Carsten René Nielsen har en kandidatgrad i dansk og kunsthistorie og skriver mest poesi, men tillige prosa samt essays. Carsten Rene Nielsen brød igennem med prosadigtene ”Cirkler” (1998) og har siden hovedsageligt arbejdet med denne form. Carsten René Nielsens digte er oversat til flere sprog, men er uden for Danmark først og fremmest publiceret i USA
Billetter købes via hjemmesiden fra mandag d. 23. september – HER