Peter Laugesen & Aarhus Symfoniorkester
Lørdag 28. august 20218000 Aarhus
tlf. 89 40 40 40
BESKRIVELSE
Byens største orkester og Aarhus’ fremmeste digter i skøn forening.
Musik er poetisk, poesi er musikalsk. Sammen med byens største orkester spinder Aarhus’ fremmeste digter en dobbeltviklet tråd til vores inderste.
”Musik og poesi har så mange ting, de er fælles om – i klang og rytme. De kompletterer hinanden.” Sådan siger Aarhus-poeten par excellence, Peter Laugesen. ”Min oplæsning vil i en eller anden grad være improviseret, dvs. at jeg læser mine digte i sammenhænge, der opstår i øjeblikket og lader sig påvirke af musikken, men ud fra mine egne bøger. Det er altså sammenhængen, der er improviseret, ikke selve ordvalget i digtene.”
Igen i år betræder Aarhus Festuge og Aarhus Symfoniorkester nye kunstneriske stier sammen. Denne gang med en koncert, som på en poetisk og rørende måde forener musik og digtekunst. Med afsæt i et stærkt sanseligt og medrivende musikalsk univers finder Peter Laugesen de ord, der passer – udvalgt i øjeblikket, inspireret af musikken.
Dirigent
Bernhard Melbye Voss
Solister
Peter Laugesen
digtoplæsning
Ian van Rensburg
violin
Værker
C. Debussy
En fauns eftermiddag
A. Pärt
Fratres
C. Ives
The Unanswered Question
G. Walker
Lyric for Strings
R. Langgaard
Symfoni nr. 4, “Løvfald”
Koncerten afholdes i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus