Ordklang-koncert, med Christian Dorph og Peter Laugesen
Onsdag 18. marts 2015Ordklang-koncert på Studenterhus Aarhus (i Caféen) med digterne Christian Dorph og Peter Laugesen i front. Christian Dorph er trådt til i stedet for Cia Rinne, der har meldt afbud.
Ordklang er to lyrikere, en strygetrio og en jazztrio. Det talte ord møder kontemporær klassisk musik møder ny jazz – med improvisation som et centralt element. To af Nordens førende digtere i et frugtbart samarbejde med anmelderroste musikere.
Ordklang er:
Christian Dorph, recitation
Peter Laugesen, recitation
Christian Vuust, saxofon
Søren Dahl Jeppesen, guitar
Klaus Nørgaard, kontrabas
Birgitte Bærentzen Pihl, violin
Mina Luka Fred, bratsch
Brian Friisholm, cello
Den aarhusianske digter Peter Laugesen har med sine rødder i beat-generationen et spontant og kraftfuldt udtryk. Han er Danmarks jazz and poetry-digter par excellence – en solist på instrumentet ord. “Dansk poesis eneste rigtige rockstjerne” (Politiken)
Christian Dorph og Peter Laugesens tekster eksponeres gennem musik af bl.a.:
J.S. Bach, Simon Steen-Andersen, Villa-Lobos og Vuust – komponeret musik i samklang med improvisation. Kasper Bai har lavet strygerarrangementer til nogle af Christian Vuusts kompositioner.
Koncerterne har til formål at give koncertgængerne en spændende helhedsoplevelse, men også at bibringe publikummer nye vinkler og åbne folks øjne for genrer, som de måske ikke er så fortrolige med.
Se og hør uddrag fra en Ordklang-koncert i Musikhuset Aarhus den 23. marts 2014 her:
Krása: http://youtu.be/