Oplæsning: Niels Lyngsø og Nikolaj Zeuthen

Lørdag 14. december 2013
Kl. 15:00
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Litteraturcenter
Vogn 1
Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Forfatterne Nikolaj Zeuthen og Niels Lyngsø mødes til oplæsning fra deres aktuelle digtsamlinger: Stråler og Fremmedeunder samme hud

Lørdag d. 14.12 er der Åben Hus på Godsbanen, og dagen igennem vil der være en masse spændende arrangementer, der vil skabe en god stemning i anledningen af julen. Aarhus Litteraturcenter inviterer indenfor i varmen til digtoplæsning med Nikolaj Zeuthen og Niels Lyngsø.

Nikolaj Zeuthen vil fremvise en række billeder i forbindelse til hans digte. Til oplæsningen fra Niels Lyngsøs Fremmede under samme hud vil Iben Mondrup desuden optræde. Hun vil læse op fra digtenes kvindelige side og mødet mellem hende og Niels Lyngsø akkompagneres af elektronisk musik.

Nikolaj Zeuthen er forfatter og har tidligere undervist på Center for Semiotik på Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Den semiotiske fornemmelse for sprogets virke spores i hans forfatterskab og særligt i digtsamlingen Stråler, som Nikolaj Zeuthen er aktuel med. Nikolaj Zeuthen debuterede med digtsamlingen Oliebål, 2009, og den efterfølgende prosasamling Verdensmestre, 2010, der begge portrætterer 00?ernes selvsikre unge, der panisk jagter det gode familieliv. Nikolaj Zeuthen fik i 2012 tildelt Statens Kunstfonds treårige legat.

Niels Lyngsø er cand.phil i litteraturvidenskab, forfatter, fra 1999 til 2004 lyrikanmelder ved Politiken, og fra 1999 til 2001 redaktør af tidsskriftet Den Blå Port. Siden hans debut med digtsamlingen Maske & Maskine, 1992, har han udgivet en række værker, senest Fremmed under samme hud, 2013. Niels Lyngsøs tekster interesserer sig for den fænomenologiske skildring af verden og sproget, hvilket i Fremmed under samme hud udforskes i mødet mellem sex, sprog og virkelighed.

Nikolaj Zeuthen og Niels Lyngsø behandler begge i deres aktuelle udgivelser seksualitet, sprog og mødet herimellem. Digtsamlingen Stråler gør en systematisk fremmedgørelse af sproget, og virkeligheden gøres bizar og surreelle i måden, hvorpå sex og vold skaber en krænket realitet. Som i Nikolaj Zeuthens tidligere humoristiske portrættering af, at hverdagens forsøg på kontrol altid ender i ikke at have styr på noget, er der i Stråler også stadig noget rivende galt med hverdagen. Niels Lyngsøs samling Fremmede under samme hud giver også en undersøgende tilgang til, hvordan sproget kan give virkelighed til seksualitet. Teksterne forholder sig henholdsvis til mandens og kvindens seksualitet ved at lade prosastykkerne imødegå hinanden fra begge ender af bogen for at mødes i bogens midte.