Mød Elsebeth Egholm

Torsdag 11. september 2014
Kl. 19:00 - 21:00
Entré: Gratis, men billetter kræves
Aarhus Hovedbibliotek
Salen
Møllegade 1
8000 Aarhus C

Vi kender formentlig alle sammen den populære serie om Dicte Svendsen, den nysgerrige, emsige og charmerende Aarhus-journalist der forsøger at håndtere kærligheden og venskaberne, mens hun samtidig gang på gang må se sig opslugt og involveret i kriminalsager. Den anmelderroste forfatter der står bag bøgerne, Elsebeth Egholm, gæster Hovedbiblioteket til en snak om den gode krimi.

Med udgangspunkt i romanerne om Dicte Svendsen og de seneste om Dictes søn, Peter Boutrup, giver Elsebeth Egholm sit bud på, hvad den gode krimi er for en størrelse: Hvad skal der til for, at vi gider følge hovedpersonen i tykt og tyndt? Hvad er vigtigst: plot eller personer? Og hvad er det, krimien kan, siden så mange fanges af et univers med drab, efterforskning og opklaring?

Arrangeret i samarbejde med NOTA, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.

For mere information kontakt Anne Bro Mulvad: amu@aarhus.dk