Mentale geografier. Sagalitteraturen nationalt og internationalt
Fredag 19. marts 2021Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vikinger og vikingekultur er så uhyre populære i alt fra film til tegneserier i den globaliserede populærkultur – ikke mindst i USA? Hvad dette skyldes vil vi forhåbentlig blive klogere på den 19. marts, hvor vores lokale ekspert Pernille Hermann gæster Nordisk Seminar. Det bliver spændende, så kom og vær med til en eftermiddag om, hvor den gamle og geografisk udspredte tradition med at optage vikingerne i den pågældende populærkultur egentlig er.
Eftermiddagen vil handle om konstruktionen af mentale geografier og om, hvordan mange regioner og grupper i verden abonnerer på sagalitteraturen og vikingetidens kultur og vedkender sig at være en del af den historie, som skildres i sagaerne. Pernille Hermann vil i løbet af forelæsningen lave enkelte nedslag i en langvarig og forskelligartet, amerikansk tradition, men vil fokusere på den romantiske New England-digter Henry Longfellow, som har medvirket til at skabe en særlig forbindelse mellem USA og Skandinavien.