Lotte Kirkeby
Lørdag 21. maj 20168000 Aarhus C
Mød Lotte Kirkeby, som vil læse op og fortælle om sin nye novellesamling: Jubilæum
Novellerne i Jubilæum et studie i det at være menneske. Her er par, der må skilles – af nøden eller af døden. Kernefamilier i opløsning. Børn, der er syge, og forældre, der føler sig hægtet af. Utroskab, afmagt og dramatiske hændelser. Men det hele føres frem for læseren via antydningens kunst, og dén må siges at være kendetegnet for Kirkebys debut. Man får ikke serveret historierne og deres bagvedliggende drama på et sølvfad, men de informationer, der drypvis tilfalder læseren, er bestemt også nok til at mane u-hyggen frem. Ikke uhygge som i gyserfilm og hårdkogte kriminalromaner, men u-hygge som det modsatte af det hyggelige, det rare.
Novellerne er alle navngivet efter noget, der umiddelbart kan forekomme som en biting i selve novellen, men for de implicerede bliver det netop den ting, de husker og forbinder med en bestemt begivenhed. For eksempel i novellen Myggestik, hvor to børn får besked på, at deres forældre skal skilles. Pigen vil undgå at græde, og derfor koncentrerer hun sig i stedet om at klø i de myggestik, hun har på benet.
Lotte Kirkeby (f. 1970) er tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og har siden 2007 arbejdet som selvstændig journalist, redaktør, oversætter og anmelder. Er medforfatter til fagbøger om barsel, alderdom, skilsmisse og debuterer med Jubilæum som skønlitterær forfatter.