Litteratur og Sundhed

Torsdag 21. maj 2015
Kl. 19:00 - 21:00
Arrangør: Litteratorium
Kasernen nr. 212 (byg. 1584)
Langelandsgade 139
8000 Aarhus

Kom og vær’ med til Litteratoriums første foredrag- og debataften på Kasernen.

Første arrangement tager udgangspunkt i sundhed, og her vil Per Vestergaard (Professor emeritus, dr. med., AU) fortælle om brugen af skønlitteratur som en del af lægers uddannelse. Derudover vil Mette Steenberg (Forskningsmedarbejder på afsnit Q2, AUH Risskov samt Bestyrelsesformand i Læseforeningen) dele nogle erfaringer og perspektiver om litterær læsning som mental sundhed. Slutteligt vil Kathrine Nyhuus Laursen (specialestuderende, Litteraturhistorie, AU) skildre den moralske stigmatisering som sygdommen syfilis er blevet tillagt gennem litteraturen.

Så kom og nup et stykke kage eller en bajer og deltag i nogle uformelle rundbords-diskussioner, baseret på spørgsmål, som de tre foredragsholdere medbringer.