Krigens Litteratur

Onsdag 9. marts 2016
Kl. 19:00 - 21:00
Entré: GRATIS
Arrangør: Løve's Bog- og Vincafé
Løve's Bog- og Vincafé
Nørregade 32, 8000

”Mellem klokken ni og ti fik beskydningen en vanvittig kraft. Jorden skælvede, himlen lignede en kogende kæmpekedel. Hundreder af tunge batterier bragede i og omkring Combles… Evnen til at tænke logisk og følelsen af tyngdekraft syntes ophævet. Man havde fornemmelsen af det uundgåelige og betingelsesløst nødvendige, som stod man over for elementernes oprør.” Ernst Jünger I stålstormen (1920)

De to verdenskrige har sat deres tydelige præg på litteraturen. Litteraturen i kølvandet på Første Verdenskrig satte soldaterforfatteren, det autentiske og den industrialiserede krigs rædsler i centrum. Dette ses fx i Jüngers I stålstormen (1920), i Remarques Intet nyt fra Vestfronten (1929) og i værker af de britiske war poets, men også i danske deltageres stort set ukendte krigsromaner og erindringer.

Efter Anden Verdenskrig gennemgik krigsromanen markante transformationer, hvilket kom til udtryk i værker af forfattere som Joseph Heller, Kurt Vonnegut, Günter Grass og W.G. Sebald.

Bliv introduceret til krigens litterære udtryk og potentialer – fra Første Verdenskrig til i dag.