Kirsten A. Nielsen modtager Dansk Oversætterforbunds Ærespris 2023
Tirsdag 14. maj 2024Igen i år uddeler Dansk Oversætterforbund sin ærespris der har eksisteret siden 1945 og per kongelig fundats gives til en oversætter, der “ved fremragende gengivelse af et eller flere betydelige værker har beriget dansk litteratur.” Prismodtager Kirsten A. Nielsen har igennem årtier oversat bøger for en lang række forlag og inden for et bredt og mangefacetteret genrefelt.
Kirsten A. Nielsen modtog i 1996 Kjeld Elfelts Mindelegat og har gennem årene modtaget flere legater fra Statens Kunstfond. Hun har desuden gennem en årrække været aktiv i DOF’s arbejde i Aarhus, hvor hun bl.a. har arrangeret Hieronymusfejring og koordineret stambordsmøder.
Æresprisens priskomité består af DOF’s Formand, Carsten Fenger-Grøndahl, udvalgsleder for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur og oversætter, lektor og tidligere modtager af æresprisen Erik Skyum-Nielsen, og indstillingerne kommer fra DOF’s medlemmer, som på den måde hvert år hylder en dygtig kollega. Med æren følger 75.000 kr., sponsoreret af Statens Kunstfond.
Alle er velkomne!