Noget skønlitteratur er mærkeligt. Gakket, grotesk, fuld af hyperboler. Som for eksempel Ida Marie Hedes Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?. Alene titlen. Hvordan griber en oversætter det an, så oversættelsen også bliver mærkelig, gakket og grotesk, så man er tro mod originalen, men uden at læserne på målsproget tror, at det er oversættelsen, der er misforstået eller dårligt redigeret? Hvordan gør man oversættelsen mærkelig på den rigtige måde?

Når man læser anmeldelser af oversat skønlitteratur, kan man hurtigt få det indtryk, at det vigtigste kriterium for en oversættelse er, at ”sproget flyder godt”, at sproget skal virke upåfaldende. Men hvad nu hvis originalens sprog er påfaldende, weird og råber på opmærksomhed? Hvordan opnår man, at oversættelsens sprog er påfaldende uden at være kikset?

Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? er desuden ikke kun en ”mærkelig” roman, den er også ironisk. Hvordan rammer man som oversætter den rette tone i forhold til denne ironi? Ida Marie Hede og hendes tyske og engelske oversætter diskuterer, hvilken form for ironi værket indeholder, og om forskellige kulturer har forskellige opfattelser af, hvad ironi og humor er. Desuden får vi her en unik mulighed for at høre, hvordan interaktionen er, når oversættere arbejder. Om de sparrer med forfatteren eller udelukkende forholder sig til værket med mere.

Arrangementet er et samarbejde mellem oversættere i Aarhus og støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Dansk Oversætterforbund samt Aarhus Litteraturcenter.