Hamsuns sultekunstner
Torsdag 26. marts 2015Kristian F. Møller inviterer til foredrag om Hamsuns Sult med Peer E. Sørensen, professor emeritus fra Nordisk Inst. Aarhus Universitet og forfatter til:
Hamsuns sultekunstner
Knut Hamsuns debutroman Sult fra 1890 gjorde ham med et slag berømt. Andre forfattere kanoniserede den hurtigt som en forbilledlig kulttekst og et inspirerende hovedværk: Den navnløse helts usikre observationer og plagede drømme, hans nervesitrende visioner og mentale hudafskrabninger – alt det denne korte, men intense sulteperiode i Kristiania fremkalder – foregriber det tyvende århundredes litterære eksperimenter. Thomas Mann og Franz Kafka, Ernest Hemingway og Henry Miller, Jack Kerouac og Paul Auster skriver alle videre i romanens ånd og stil. I Det surrealistiske manisfest fra 1924 nævner André Breton endda Sult som en vigtig inspirationskilde for den skelsættende surrealistiske bevægelse. Sult er et mirakel. En kunstnerisk udfordring uden ende.
Gratis adgang – ingen reservation