Forfatteraften med Caspar Eric
Mandag 18. marts 20248220 Brabrand
“Vi skal snakke om den krise der er i velfærdsstaten. Om handicap og den måde vores blik på de syge har udviklet sig. Og så skal vi snakke om alt det smukke vi går glip af, i en verden der ikke kan rumme os, der er anderledes, og hvorfor det er så svært for os allesammen at tale om.”
– Caspar Eric
Caspar Erics seneste digtsamling Nye balancer fra 2023 oser af vrede, frustration og kunstnerisk begavelse i sin portrættering af de fordomme, man møder som menneske med et handicap. Digtsamlingen er selvudleverende, spydig og humoristisk og italesætter usnobbet og jordnært den ulighed og ignorance, som samfundet og systemet har over for mennesker, som er født med anderledes kroppe. Med ‘Nye balancer’ giver Caspar Eric en vigtig stemme til dem, vi sjældent hører fra.
– litteratursiden.dk
fotos af Fryd Frydendahl
Det er gratis at deltage, men billetbestilling er nødvendig.
Billetterne frigives på bibliotekets hjemmeside mandag den 4. marts kl 15 (link nedenunder).
Arrangementet er støttet af Gellerup Kulturmidler, Her og Nu Puljen og Aarhus Bibliotekernes Frøpulje.