Få et indblik i mulige udgivelsesveje i Rusland

Fredag 12. oktober 2018
Kl. 16:00 - 19:00
Entré: Gratis, men begrænsede antal pladser. Senest med tilmelding d. 1 oktober til info@gunvorganerkrejberg.dk 
Arrangør: Dansk Forfatterforening, Aarhusgruppen
Folkestedet
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C

Fredag d. 12. oktober kl. 16-19  får Folkestedet besøg af formanden for det russiske IBBY, Ljudmila Tjizhova og de to forlæggere Ksenia Kovalenko og Tanja Kormer fra børnebogsforlaget Albus Corvus. De vil alle fortælle os om det russiske børnebogsmarked og hvilke muligheder de ser for dansk litteratur i det perspektiv.
Birgitte Beck Pristed fra Ruslandstudier fortæller om det russiske forlagssystem og hvordan det har udviklet sig fra 1991 til i dag med særligt fokus på den illustrerede børnelitteratur og dens nuværende tilstand samt oversætter Helle Dalgaard, der vil fortælle om sine erfaringer Rusland og russisk mentalitet.