Dobbeltreception for Væv og minder_om_naturen

Torsdag 11. maj  -  tirsdag 5. november 2024
Kl. 19:00 - 21:00
Gratis entré
Arrangør: Silkefyret
Vogn 1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

To nye tekstsamlinger ser dagens lys på Silkefyret! Der er tale om Jacob Juhls “minder_om_naturen” og Martin Knabes samling “Væv”! Bøgerne har det korte format til fælles, og er begge bøger, der undersøger biologi sat overfor det maskinelle, det tekniske overfor det organiske – og generelt undersøger de mennesket. Og så udkommer de begge i maj!

******

Silkefyret udgav i 2021 Jacob Juhls bog “visne bøgeblade rasler uhørt (i Andromeda)”, med digte, fotocollager og tegninger.
DBC skrev dengang om bogen: “Det er en ualmindelig flot og kontrolleret debut. Sproget er overbevisende og formen er klar. Digtsamlingen folder sig ud, som belyste den en tanke, der allerede var formet”.
“minder_om_naturen” behandler menneskelige grundvilkår, og undrer sig højlydt over menneskets måde at sanse, erfare og sprogliggøre verden på.

Udgivelsen støttes af Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen.

******

Martin Knabes tekstsamling “Væv” er med fotografier af Mariana Gil. Forholdet mellem det drømmende og det vågne er vigtigt; vævet er et ledemotiv og et metaforisk midtpunkt. Vævet er dér, hvor søvn og vågenhed forbindes, mødes – og måske minder det om bogens jeg. Jeget, som i sin porøsitet lægger krop til gennemstrømninger af sansninger og bevidsthedsbilleder.
Jeget er indlagt på et sygehus og sygdomsforløbet danner den fortællemæssige ramme for værket. Kulturudviklingspuljen har støttet dette værk!
Martin vil i dagens anledning optræde med forfatter Denni Ian, som i 2021 udgav samlingen Saltsuiten.
Arrangementet foregår i Vogn 1 på Godsbanen (Aarhus) og bøgerne sælges til receptionspris på dagen!