Dagbøger og drinks
Lørdag 16. november 2024Kære dagbogsskriver,
Kom med til en hyggelig aften i dagbogens tegn på Godsbanen i Vogn 1. Aftenen vil byde på drinks, oplæsning af dagbøger og en introduktion til dagbogsgenren ved Benedicte Krusborg. Herefter laver vi i fællesskab nogle skriveøvelser, hvor vi prøver kræfter med dagbogsskrivning.
Alle kan være med – skrivende eller ej! Men hvis du har en gammel dagbog eller noget skribleri fra gemmerne, så tag det endelig med. Til sidst vil der nemlig være mulighed for, at man kan læse op fra sin egen dagbog.
Vi sørger for notesbøger, skriveremedier og forplejning.
Kh
Benedicte og Det Poetiske Kvarter
Arrangementet er en del af Skrivefestivalen, der inviterer alle, der elsker ord, sprog og litteratur, til to dage med spændende forfattersamtaler, debatter og skriveworkshops. Se festivalens fulde program her.
Billetter:
Køb en billet til arrangementet her.