Claus Høxbroe
Lørdag 7. marts 20208000 Aarhus C.
Beatpoeten Claus Høxbroe udkommer med digtsamlingen Sorte pletter på himlens linse og markerer en tilbagevenden til det klassiske format, der i over et årti har gjort Claus Høxbroe kendt for at have noget på hjerte.
Digtsamlingen er hudløst ærlig, ligefrem og melankolsk – og tager læseren med på en indre såvel som ydre rejse. I samlingen findes digte lige fra Indien over Finland til Krakow samt masser fra Danmark. Og så er den fuld af de fine små billeder af os som mennesker, der får smilet frem på læben. Og øjeblikke, der giver en klump i halsen.
Claus Høxbroe formår at iagttage sig selv, som han iagttager sin omverden; med en nysgerrighed og en ærlighed, der ikke er til at komme udenom. Derfor er der noget særligt ved at se verden gennem Claus Høxbroes øjne. En unik tone, der farver det indre blik, et lydspor, der summer i knoglerne.
Sorte pletter på himlens linse åbner døren – både til København, og til verden, men også til digteren selv, og der er guld at hente for dem, der ikke er bange for at åbne øjnene efter mørkets frembrud.