Anita Furu – Om taleskrivning, sprog og statsministre
Lørdag 16. november 2024Er du nysgerrig på sprog, politik og taler? Så kom til oplæg med forfatter og tidligere taleskriver Anita Furu, når hun fortæller om kunsten at skrive en tale. Anita Furu har arbejdet som taleskriver for Statsministeriet i 14 år under fire forskellige statsministre. Hun har skrevet taler til de helt store begivenheder, hvor hele landet har lyttet med: for eksempel statsministerens nytårstaler og taler til pressemøder under coronaepidemien.
Anita Furu debuterede ved siden af sit arbejde i Statsministeriet som forfatter i 2017 med romanen Mit halve liv, som hun modtog Bogforums debutantpris for. Furu er nu forfatter på fuldtid – og skriver stadig en tale eller to indimellem.
Arrangementet er en del af Skrivefestivalen, der inviterer alle, der elsker ord, sprog og litteratur, til to dage med spændende forfattersamtaler, debatter og skriveworkshops. Se festivalens fulde program her.
Billetter:
Køb en billet til arrangementet her
Eller en dagsbillet til Skrivefestivalen her
Foto: Lærke Posselt