Århundredets Festival i Løve’s: Stemmer fra Nord
Torsdag 5. marts 20158000 Aarhus C
Hvad har en roman om en dansk udflytterfamilie på Grønland til fælles med en apokalyptisk fremtidsskildring om en mand, der måske er alene i verden?
De seneste romaner fra aftenens to forfattere har hvert sit bud på menneskets eksistensvilkår, og et spor man kan følge i begge er begrænsningen og et klart litterært greb til at beskrive mennesket i en isoleret verden.
Iben Mondrup formår i sin nyeste roman, Godhavn, at genskabe det mangelfulde, det forlorne, i et tidsbillede af tilværelsen for en dansk udflytterfamilie i Grønland for 30 år siden.
Peter Adolphsen beskriver menneskets tilstand helt anderledes i sin kortroman, 9 år efter loopet, hvor hovedpersonen Mark, lever i en apokalyptisk tilstand. Loopet har sat mennesket i sin egen klaustrofobiske begrænsning, så det går rundt i sit eget loop, som Palle Alene i Verden. Men måske er der et andet menneske derude?
Adjunkt Lis Norup og cand.mag. Lisa Nørnberg Andersen, indleder aftenen med en introduktion til nyere litterære stemmer i norden, og om hvordan den menneskelige eksistens behandles hos disse.
Program
20.00: Eksistens i ny nordisk litteratur ved Adjunkt i nordisk litteratur Lis Norup, Aarhus Universitet og cand.mag. i dansk og musik Lisa Nørnberg
20.30: Pause
20.45: Godhavn ved Forfatter Iben Mondrup
21.15: 9 år efter loopet ved Forfatter Peter Adolphsen
21.45: Tak for i aften