Åbning af udstilling: Historien om Husets Forlag
Lørdag 10. oktober 20208000 Aarhus C
Åbningen af udstillingen finder sted 10. oktober kl. 13 på Dokk1’s udstillingssted Torvet.
Kulturinstitutionen Husets Forlag (1972-2003) opstod i et samspil mellem samfundsengagerede yngre mennesker og et positivt indstillet kommunalt styre. Kommunen etablerede rammerne og økonomien for kulturhuset ”HUSET” i den tidligere museumsbygning, hvor musikstederne Voxhall og Atlas i dag ligger. Mange forskellige aktiviteter blev sat i gang, der blev indrettet værksteder, og der opstod et forlag, ”Husets Forlag”, som blev et frodigt ordværksted.
På udstillingen vises dels tolv plancher, som belyser forlagets virke, dels en række sjældne udgivelser, fotos, dokumenter mv. Desuden vil der på en skærm køre to videoshows: Litteraturen på Scenen og De Litterære Skandaler ved Mikael Witte.
Udstilling og bogudgivelse er muliggjort med støtte fra VELUX FONDEN, Aarhus Kommunes Initiativpulje samt Statens Kunstfond.
På grund af corona-restriktioner må der kun være 50 personer til stede ved åbningen. Derfor bedes man tilmelde sig pr. mail hos Kirsten A. Nielsen på knpl@stofanet.dk