365HISTORIER AF LOUIS JENSEN

365HISTORIER af Louis Jensen – 365TEKSTERS første hovedprojekt ud af fire – er et litterært projekt, der vil præsentere litteraturen på utraditionel vis, og gentænke dens udstillingspotentiale ved at bruge byrummet som alternativ formidlingsplatform.

365HISTORIER vil med udgangspunkt i Louis Jensens eventyrlige historier, finde nye udstillingsfora for litteraturen. Målet er, at teksterne skal udstilles flere hundrede steder i Aarhus og omegn, på steder hvor litteraturen ikke normalt opsøges. Projektets hovedformål er derfor at få formidlet litteratur på en ny og bredt appellerende måde, så publikum, der normalt ikke ville finde frem til litteraturen, får lov til at opleve det helt særlige kvalitetslitteratur kan.

Udstillingen med Louis Jensens 365 historier vil frem til 2017 blive udstillet forskellige steder i den midtjyske region, og i kulturhovedstadsåret 2017 er det vores plan at udstille samtlige 1001 historier over hele A

365HISTORIER har tidligere med stor succes kørt i Aarhus og omegn, hvor publikum og byens butikker har taget udstillingen til sig med åbne arme. Udstillingerne vil både finde sted i større byer som Viborg, Silkeborg, Ringkøbing, Holstebro, Randers og Herning samt i udkantsbyer som Hvide Sande, Auning, Voel, Skjern, Kjellerup, Gjern, Bording m.fl. Hvis du er interesseret i 365HISTORIER, kan du tilmelde dig som udstiller ved at kontakte projektleder Robert Skovmose Christensen.

365HISTORIER tager udgangspunkt i den aarhusianske forfatter Louis Jensens bogserie Hundrede historier, der både henvender sig til børn og voksne, og indtil nu er udkommet i ni bøger. Den seneste i rækken af anmelderroste bøger er netop blevet indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.